Svens StrandstensSite
Svecofenniske Domæne - Sydlige Region - Stockholmgranit

Stockholmgranit danner nogle større og et par hundrede små massiver, som gennembryder det ældre grundfjeld omkring Stockholm. Det ældre grundfjeld består af tidligt-orogene granitoider, sure vulkanitter, sedimentære bjergarter og i beskedent omfang basiske overflade- og dybbjergarter. Alle disse er i større eller mindre omfang omdannede til hälleflint, leptit og gnejs.

Stockholmgranit er en senorogen bjergart med en alder på ca. 1,81-1,80 Ga. Den er altså yngre end de tidligt-orogene Upplandsgranitter, -granodioritter og -tonalitter af Vänge- og Uppsalatype. Som følge heraf er der kun sjældent deformationstegn. Aplitter og pegmatitter ses ofte.

Stockholmgranit findes i to varianter: en ens- og finkornet type og en småporfyrisk type.

Den førstnævnte svarer til, hvad normalt forstår ved Stockholmsgranit, og det er en meget homogen, finkornet, enskornet granit. Farven er grålig til hvid. Rødlige typer er dog ingenlunde ualmindelige. Kvartsen er grå, kalifeldspatten grå/hvid og plagioklas hvid. Kalifeldspat kan udgøre >40%, kvarts omkring 25%, mens plagioklas kun findes i mindre mængder. Der er ingen brunlige toner i kvarts eller kalifeldspat, hvilket adskiller den fra forvekslingsmulighederne. Indholdet af mørke mineraler er lavt og udgøres overvejende af biotit i små aggregater. Hornblende og muskovit kan også forekomme. Stockholmgranit kan have xenolither af Sörmlandgnejs og kan være granatførende.

Småporfyrisk Stockholmsgranit har grålige/rødlige, rektangulære kalifeldspatmegakryster på ½-1 cm i en middelkornet rødgrå/grå grundmasse. Denne type er næppe velegnet som ledeblok.

I Uppland-batholithen findes varianter af Stockholmgranit, som lejlighedsvis optræder under eget navn, fx. Vallentunagranit. Malingsbogranitten fra den vestlige del af området ligner også meget, men har en mere rødbrunlig farvetone.

I massiverne med Stockholmgranit er der spredte forekomster specielle varianter: Stockholmpletgranit og "Klotgranit". Nyere undersøgelser tyder dog på, at nogle/alle klotgranitter tilhører de tidligt-orogene granitter.

Forvekslingsmuligheder: Andre fin- og enskornede granitter - såsom Bohusgranit og Spinkamålagranit.

Zandstra, J. G., 1988: Noordelijke kristallijne Gidsgesteenten, s. 203-205

Möller, Hans & Göran Stålhös: Beskrivning till geologiska kartbladet Stockholm SV. SGU Ae 4, 1969. s. 26-30

Lundquist, Jan, Thomas Lundquist og Maurits Lindström, 2011: Sveriges Geologi från urtid till nutid, s.. 148-156