Svens StrandstensSite
Det Svecofenniske Domæne

Det område, som jeg her (i overensstemmelse med "Precambrian Geology of Finland") kalder Det Svecofenniske Domæne svarer til det, som i "Sveriges geologi från urtid till nutid" kaldes Den Svecofenniske Delprovins af Den Svecokarelske Provins. Denne sidstnævnte omfatter også nordligere beliggende palæoproterozoiske områder: Den Karelsk-Lapponiske Provins, Granulitbæltet og Petjenga-Varzuugabæltet.

Grundfjeldet i Det Svecofenniske Domæne blev dannet over en periode på godt 100 mill. år ved komplicerede foldninger af vulkanske og sedimentære bjergarter langs den sydvestlige randzone af den arkæiske del af det baltiske skjold. Denne proces kaldes "Den Svecofenniske Orogenese" (eller Den Svecokarelske Orogenese), og den var i det store og hele overstået omkring 1800 Ma.

Afgrænsning

Faktisk er uenigheden/forvirringen om, afgrænsningen mellem geologer om hvad der hører til hhv Det Svecofenniske Domæne og TIB så stor, at Stephens m. fl. i 2009 ret overbevisende argumenterer for afskaffelsen af TIB-begrebet. I deres fortolkning er TIB 0- og TIB 1-bjergarterne svecofenniske, men TIB 2-bjergarter (Dalarna og Rätan-områderne) regnes som anorogene og kobles sammen med rapakivibjergarterne. Indtil videre fastholdes TIB-begrebet dog i denne præsentation.

 

Inddeling

Den svenske del kan inddeles i fire regioner:

I Finland kan man forenklet skelne mellem

Endelig har vi som en selvstændig enhed, som er spredt ud på mange små enkeltenklaver:

Lehtinen, Nurmi og Rämö 2005 : Precambrian geology of Finland. Elsevier

Lundquist, Jan, Thomas Lundquist og Maurits Lindström, 2011: Sveriges Geologi från urtid till nutid

Bogdanova, S. V., R, Gorbatschev & R. G. Garetsky: East European Craton. Encyclopedia of Geology, vol. 2, s. 34-49. 2005, Elsevier.

Stephens, Michael B. m. fl., 2009: Synthesis of the bedrock geology in the Bergslagen region, Fennoscandian Shield, south-central Sweden

Roberts, M. W. and Slagstad, Trond: Continental growth and reworking on the edge of the Columbia and Rodinia supercontinents. 1.86–0.9 Ga accretionary orogeny in southwest Fennoscandia. International Geology Review, 2014