Svens StrandstensSite
Bestemmelsesnøgler

Første trin, når man skal bestemme, hvad det er for en bjergart, man har med at gøre, er at afgøre, om det er en magmatisk, metamorf eller sedimentær bjergart. Mellem disse bjergartstyper er der forskelle i mineralsammensætning, tekstur/struktur og steder, de forekommer.

A: Magmatiske bjergarter

Magmatiske bjergarter er dannet ved størkning af magma, som er opsmeltet materiale i Jordens skorpe. Størkningen kan foregå dybt under Jordens overflade, tæt på Jordens overflade eller på Jordens overflade. Ud fra dette kriterium kan man opdele magmatiske bjergarter i tre typer:

Maresh, W m fl: Gesteine. Systematik, Bestimmung, Entstehung. 2. auflag 2014.

 

B: Metamorfe bjergarter

Metamorfe bjergarter er karakteriserede ved forekomsten af nye mineraler, som dannes i bestemte metamorfe facies. Som et eksempel kan nævnes granater i mafiske bjergarter, som har gennemgået metamorfose i øvre amfibolitfacies (bemærk dog at der også kan være granater i magmatiske og sedimentære bjergarter). Endviderevil metamorfe bjergarter oftest være anisotrope (forskellig opbygning og fysiske egenskaber i forskellige retninger) - undtagelser forekommer.

Disse ændringer i bjergartens mineralsammensætning og tekstur/struktur sker mens bjergarten er i fast form. Bliver påvirkningerne så ekstreme, at begynder at ske en delvis opsmeltning dannes migmatitter.

Metamorfe bjergarter er dannet ved tryk og/eller temperaturbetingede ændringer af eksisterende magmatiske, sedimentære eller metamorfe bjergarter dybt i Jordens skorpe. Grænsen mod diagenese, som er tilsvarende processer højt i jordskorpen, er ikke skarp.

Ved metamorfose kan der som nævnt ske ændringer både af bjergarternes mineralsammensætning og struktur. Man skelner mellem flere former for metamorfose, som evt. kan kombineres:

 

C: Sedimentære bjergarter

Sedimentære bjergarter er først og fremmest karakteriserede ved at være lagdelte - dog også her er der undtagelser.

De er dannet på eller tæt ved Jordens overflade af materiale, der ved forvitringsprocesser er frigjort fra eksisterende magmatiske, metamorfe eller sedimentære bjergarter. Efter kortere eller længere transport er disse materialer aflejret og siden kittet sammen ved diagenese. Endelig kan der evt. ske en kompaktering grundet vægten af ovenpå lejret materiale.

Som følge af tilblivelsesmåden er mønstret (teksturen) i sedimentære bjergarter et såkaldt rullestensmønster, hvor mere eller mindre afrundede "boller" ligger tæt op ad hinanden, men kun berører hinanden i kontaktpunkter. Mellem disse boller, som kan have meget forskellige størrelser har vi det materiale, der kitter bjergarten sammmen - det kan fx. være kvarts eller calcit.

Ud over de ovennævnte egentlige sedimentære bjergarter regnes også bjergarter, som er dannet ved kemisk udfældning, ved inddampning eller ved aflejring af materiale stammende fra levende organismer som sedimentære bjergarter.

 

Læs også Henning Sørensens artikel om bjergarter i "Den Store Danske"

 

Som omtalt under sedimentære bjergarter omdannes de forskellige bjergarter altså til hinanden. Det foregår i det man kalder 'Det geologiske kredsløb', som kan anskuleliggøres i mere eller mindre simple figurer: