Det grundfjeldsområde som kaldes Det Baltiske Skjold (eller Det Fennoskandiske Skjold) er den absolutte hovedleverandør af krystallinske blokke til det danske område - både ledeblokke og mere ubestemmelige typer. Som det ses på oversigtskortet herunder, omfatter skjoldet det meste af Finland og Sverige, den sydlige del af Norge samt det meste af Bornholm.
Det baltiske skjold består af prækambrisk grundfjeld, som er nederoderet og derfor har en nogenlunde jævn overflade. Denne overflade er i større eller mindre grad er dækket af kvartære aflejringer, og grundfjeldet er derfor kun tilgængeligt i såkaldte blotninger.
I begrænset omfang findes yngre (fanerozoiske) krystallinske bjergarter, som er intruderet i Det Baltiske Skjold. Det vigtigste eksempel er Oslofeltet, men det drejer sig også om nogle alkaline intrusioner, Skåne-basalter og diverse gangbjergarter.
Mod nordvest afgrænses Det Baltiske Skjold af Den Kaledoniske Foldebjergkæde, som i Silur-tiden væltede sig ind over skjoldets randområde. Det oprindelige grundfjeld titter dog frem i såkaldte "vinduer", hvor Kaledoniderne er borteroderede.
Mod sydvest går grænsen ved Den Transeuropæiske Suturzone, som til en vis grad er sammenfaldende Tornquist-deformations-zonen. Sydvest for denne zone består undergrunden af yngre bjergarter stammende fra mikrokontinentet Avalonia, som kolliderede med Baltica i Karbon. I den norddvestlige del - dvs. der, hvor Danmark er placeret - er de to zoner ikke sammenfaldende, og resultatet er, at næsten hele Danmark hviler på Baltiske grundfjeld, som dog ved flere forkastninger er forskudt mange km i dybden og siden dækket af yngre sedimenter.
Mod sydøst fortsætter det baltiske skjold jævnt over i Den Østeuropæiske Platform, men grundfjeldets overflade skråner og dækkes i tiltagende omfang af senproterozoiske og fanerozoiske sedimenter, som nogle steder er dækket af havet (Østersøen), men som andre steder dukker frem i lyset: Øland, Gotland, de baltiske lande mv.
Mod nordøst er det havet, der er afgrænsningen.
Bjergarterne i Det Baltiske Skjold kan inddeles efter deres alder. De ældste bjergarter findes mod nordøst og de yngste mod sydvest.
Den Arkæiske Provins med de ældste dele af det baltiske skjold finder man mod nordøst, hvor mange af bjergarterne er mere end 2,5 Ga og altså stammer fra den epoke i Jordens historie, som vi kalder Archaikum (3,8 Ga – 2,5 Ga).
Langs den sydvestlige rand af Den Arkæiske Provins samt i enklaver inde i den finder man vulkanske og sedimentære bjergarter med en tidligtproterozoisk alder (2,45-1,95 Ga). Det drejer sig om den karelsk-lapponiske provins, Petjenga-Varzugabæltet og det såkaldte granulitbælte.
Blokke fra disse ovennævnte områder ses aldrig i Danmark og vil ikke blive yderligere omtalt her.
Helt enighed om nomenklaturen er der ikke. Nogle vil sammenfatte de ovenfor nævnte tidligtproterozoiske områder med Det Svecofenniske Domæne (som så kaldes den svecofenniske delprovins) under navnet den svecokarelske provins. Der redegøres fint for ueingheden om nomenklaturen i "Högdahl, Andersson and Eklund. 2004: The Transscandinavian Igneous Belt (TIB) in Sweden"
Sydvest for Den Arkæiske Provins finder vi Det Svecofenniske Domæne som konsolideredes i perioden 1,9-1,8 Ga. Det består overvejende af metamorfe bjergarter, men der er mange granitiske intrusioner, hvoraf mange er af svecofennisk alder, mens andre tilhører de såkaldte rapakiviintrusioner, som er flere hundrede år yngre.
I området op mod Det Arkæiske domæne er de svecofenniske bjergarter lejret oven på arkæisk grundfjeld, som i nogle enklaver når op til overfladen.
Langs den sydvestlige grænse af Det Svecofenniske Domæne kommer så et område, hvor metamorfe bjergarter stort set er fraværende og hvor billedet domineres af granitter og porfyrer. Dette område kaldtes oprindeligt det transskandinaviske granit/porfyr bælte, senere det transskandinaviske magmatiske bælte, ofte forkortet til TMB eller TIB efter den engelske betegnelse (transscandinavian igneous belt). Bjergarterne her har en alder på 1,84-1,65 Ga.
I den lille Blekinge/Bornholm-provins syd herfor finder man granitter dels bjergarter med samme alder som i TIB og dels granitter med en alder på ca 1,4 Ga.
Sydvestsverige og Sydnorge danner det komplicerede Sydvestskandinaviske Domæne, som består overvejende af bjergarter, som blev meget kraftigt deformerede under den sveconorvegiske orogenese i perioden 1,14-0,91 Ga.
Endelig har vi Oslofeltet, som dannedes i en riftzone fra sen Carbon til tidlig Trias.
Skåne er et kapitel for sig og betår overvejende af phanerozoiske sedimentære bjergarter, men billedet kompliceres af Tornquist-Sorgenfreizonen, som skærer gennem Skåne.
Uden for denne tidsmæssige inddeling har vi nogle kategorier, som falder uden for denne inddeling: Alkaline og carbonatitiske komplekser og bjergarter dannet i forbindelse med meteoritnedslag.
