Regionen består overvejende af felsiske vulkanitter og sedimentbjergarter i form af gråvakker og argillitter samt af deri intruderede dybbjergarter.
Overfladebjergarterne er dannet i perioden 1,96-1,86 Ga, mens dybbjergarterne groft kan inddeles i tidligt orogene (1,89-1,86 Ga) og senorogene (1,88-1,86 Ga). Aldersforskellen på de tidligt orogene og de senorogene er ikke stor, men dog stor nok til at de førstnævnte, som også benævnes Haparandagruppen, udviser meget større tegn på deformation om omkrystallisation end de sidstnævnte, som også kaldes perthit-monzonit-suiten.
Deformationen er sket i to perioder: 1,88 Ga og 1,84-1,80 Ga, hvor den første kun har påvirket Haparandagruppen, mens den anden har påvirket begge typer.
Bjergarterne i perthit-monzonit-suiten er massive, har alkalicalcisk trend og har perthitiske alkalifeldspatter. Som mørke mineraler ses hornblende og pyroksen.

Metamorfosegraden har overvejende været af lavtrykstype og har nået amfibolitfacies. Migmatitter i form af åregnejser og "schollenmigmatitter" ses ofte - især i omdannede gråvakker og argillitter, hvor glimmerindholdet ved opvarmningen har afgivet vand og derved nedsat smeltepunktet. Den partielle opsmeltning menes sket ved 550-700°C og et tryk på 0,4-0,6 gP, svarende til en dybde på 14-21 km. Det opsmeltede materiale har oftest granodioritisk sammensætning.

I Kiruna-feltet og Skelefte-feltet udgør de sedimentære elementer en mindre del og de dominerende felsiske vulkanitter er ledsaget af jern- og sulfidmalme.

I Den Nordlige Region finder vi også Sorselegranitten, som regnes for en del af TIB.