Poul Christian Vilhelm Madsen Milthers var en dansk kvartærgeolog. Han var uddannet som kemiingeniør og i sit virke ansat som geolog DGU. Milthers udviklede den statistiske metode i studiet af ledeblokke, og hans tydning af Odsherreds landskab som inderlavninger, randmoræner og hedesletter var skelsættende. Han blev æresdoktor ved Københavns Universitet i 1956.
Vilhelm Milthers tog præliminæreksamen 1885, og efter et ophold på Askov højskole 1886-88 tog han adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt 1888 og blev kandidat herfra 1894. I somrene 1890-94 havde han været sommerassistent i DGU og blev efter en kort ansættelse som kemiker ved Odense Sukkerkogeri fast assistent. I 1904 udnævnt til statsgeolog - en stilling, han blev i til han tog sin afsked som 70-årig i 1935. Han fortsatte dog sit arbejde - foto ovenfor viser ham i færd med at studere en ledeblok ved Sdr. Lem i Vestjylland som 90-årig.
Vilhelm Milthers videnskabelige indsats har især fundet sted inden for ledeblokforskningen. Han har foretaget omfattende optællinger af moræners indhold af ledeblokke i Danmark og Nordvesttyskland, og på grundlag af disse beregnet isstrømmenes skiftende retninger under istiderne.
Milthers opererede i sine ledeblokstudier efterhånden hovedsageligt med seks typer af ledeblokke, alle porfyrer: rhombeporfyr og rhombeporfyrkonglomerat fra Oslo-området, bredvadporfyr og grønklitporfyr fra Dalarne og rød og brun østersøkvartsporfyr fra Østersøens bund syd for Ålandsøerne. Groft sagt tyder tilstedeværelsen af norske blokke på isbevægelse fra nord, Dala-blokke tyder på isbevægelse fra nordøst, mens Østersø-blokke tyder på is, som er kommet gennem Østersøen og op over Danmark fra sydøst.
Både mens han levede, men især i årene efter Milthers' død, begyndte man at revidere synet på ledeblokmetoden og konkluderede, at metoden på mange måder var problematisk. I modsætning til den nugældende praksis talte Milthers stort set aldrig ledeblokke direkte fra morænebænke, men i stedet sten på stranden eller i grusgrave. Størrelsen af de blokke som taltes, var desuden ikke begrænset til et bestemt cm-interval, men fastlagt til intervallet nogenlunde mellem et dueæg og en knytnæve. Endelig var antallet af ledbloktyper hos Milthers begrænset til 6, mens senere ledeblokforskere anvendte mange flere.
Tilbage står dog, at Milthers' ledeblokstudier utvivlsomt var stærkt medvirkende til at øge den overordnede forståelse af dels de skandinaviske gletsjeres udbredelse i Danmark og Nordeuropa, dels det danske istidslandskabs opbygning og dannelse.
Foruden beskrivelser i forskellige kortbladsbeskrivelser er der gjort særskilt rede for resultaterne af ledebloktællingerne i afhandlingerne "Scandinavian indicatorboulders" fra 1909 og i "Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland-Fyn" fra 1922 samt i foredragsreferatet "Grundlinjer i Isens Bortsmeltning fra Sjælland" fra 1916. Milthers afrundede disse studier med en samlet fremstilling i "Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opstaaen" fra 1948.
Andre geologiske problemer som Milthers har behandlet er
Han har desuden taget aktivt del i højskolebevægelsen og var 1913-31 formand for Kbh.s højskoleforening.
Kristiansen, Erik: V. Milthers i Lex på lex.dk
Wikipedia
Jakobsen, J. G. G. og Dam, Peder: Milthers ledeblokke udsat for GIS