Kristian Rørdam var en dansk geolog. Han var med i Danmarks Geologiske Undersøgelse fra starten i 1988.
Rørdam blev cand. mag. i kemi 1884. Allerede i 1882 var han blevet assistent hos professor Johnstrup på Mineralogisk Museum, og efter eksamen blev han tillige assistent ved universitetets kemiske laboratorium. Foranlediget af en prisopgave fra Videnskabernes selskab 1887 foretog han en kemisk og geologisk undersøgelse af de mesozoiske lerarter og kaolinen på Bornholm der blev publiceret med nogle tilføjelser 1890 som den første af Danmarks Geologiske Undersøgelses skrifter. Da Danmarks Geologiske Undersøgelse blev oprettet i 1888, opfordrede Johnstrup ham til at søge ansættelse her og være med til at påbegynde den systematiske geologiske kortlægning af Danmark. Efter nogle korte studierejser til Sverige og Tyskland påbegyndte han arbejdet , og i løbet af få år var Nordøst- og Nordvestsjælland kortlagt. Flere afhandlinger og et par kortbladbeskrivelser så dagens lys. "Saltvandsalluviet i det nordøstlige Sjælland" fra 1891 bragte ham den filosofiske doktorgrad 1892, og året efter forelå den første kortbladbeskrivelse (Helsingør og Hillerød). Da Johnstrup døde 1894, ville det være naturligt at Rørdam efterfulgte ham som leder af DGU, men som følge af nogle stridigheder med N. V. Ussing, der var blevet Johnstrups efterfølger som professor, blev ledelsen overdraget en kommission. Da Rørdam ikke kunne finde sig til rette under disse forhold, trak han sig efterhånden tilbage og tog sin endelige afsked 1900. Inden da nåede han at få publiceret bl.a. "Kridtformationen i Sjælland", 1897, hvori han adskiller og beskriver forskellige kalkstenstyper inden for det nyere kridt (bryozokalk, kokkolitkalk, foraminiferkalk m.m.
1896–1900 var R. direktør for den Ankerske marmorforretning, derefter i to år leder af ØKs forsøgsminedrift i Siam, indtil han 1902 overtog Stubbergård ved Skive hvor han tilbragte to af sine bedste år. Da professoratet i agrikulturkemi ved Landbohøjskolen blev ledigt , overtog Rørdam dette 1904 og virkede her, indtil han tog sin afsked 1930. Hans lærebog "Geologi og Jordbundslære I–III" fra 1908–10 indeholder mange kemiske enkeltheder om Danmarks geologi og om geologiens historie her i landet. Han mistede dog hurtigt kontakten med den geologiske forskning til fordel for agrikulturkemien, og hans senere geologiske forfatterskab var ret lille.