Svend Lauge Koch var en dansk geolog og polarforsker , som ledede et stort antal Grønlandsekspeditioner.

I 1916–18 deltog Lauge Koch som geolog og kartograf i Knud Rasmussens 2. Thule-ekspedition til nordkysten af Grønland hvor han kortlagde en stor del af fjordområderne og studerede områdets geologiske opbygning. Ekspeditionens tragiske forløb, to af deltagerne omkom, skabte et modsætningsforhold mellem Lauge Koch og Knud Rasmussen.

Efter hjemkomsten planlagde han Jubilæumsekspeditionen til Nordgrønland for at få afsluttet kortlægningen af Grønlands kyst 200 år efter Hans Egedes ankomst til Grønland 1721. Denne ekspedition gennemførtes heldigt af Lauge Koch og tre grønlændere 1920–23 og gik fra Inglefield Golf mod nordøst langs kysten til Peary Land, mens hjemturen lagdes over indlandsisen og blev gennemført trods store vanskeligheder. Det lykkedes på denne ekspedition ikke blot at afslutte kortlægningen af kysten, men Lauge Koch fastslog tillige at der langs hele nordkysten af Grønland, som formodet, strakte sig en sammenhængende foldekæde hvis alder Lauge Koch mente var kaledonisk, således at den skulle være samtidig med den skandinaviske fjeldkæde. Desuden opdagede han at den lavning som Peary havde anset for at være et smalt sund (Peary-kanalen) der skulle adskille Peary Land fra Grønland, i virkeligheden var en mægtig dal med en langstrakt sø. Tidligere havde andre godtgjort at Peary Land var landfast med Grønland, men Lauge Koch bragte ved sine undersøgelser den fulde klarhed over spørgsmålet om Peary-kanalen. Denne ekspedition, som hjembragte et stort kortmateriale og mange forsteninger m.v., bragte Koch frem i første række blandt Grønlandsforskerne, og han høstede megen anerkendelse i ind- og udlandet for sit arbejde. 1924–25 holdt han således efter indbydelse forelæsninger ved amerikanske og 1926 ved polske og tjekkoslovakiske universiteter; 1926 blev han udnævnt til honorarlønnet geolog for Grønland og ansat under Grønlands styrelse.

Treårsekspeditionen til Østgrønland 1931-34 var en dansk polarekspedition, ledet af den danske geolog og professor Lauge Koch. Ekspeditionen var den hidtil største Grønlandsekspedition med 109 deltagere og blev finansieret af private investorer, Carlsbergfondet og staten. Udover kortlægning og undersøgelse af geologi, fauna mv., havde ekspeditionen også et politisk formål, nemlig at dokumentere Danmarks suverænitet over området i forhold til den opståede konflikt med Norge, der i sommeren 1931 havde okkuperet et område mellem 71. og 76. nordlige breddegrad på Østgrønland. Ekspeditionen opnåede store faglige resultater, bl.a. på grund af brug af flyvemaskiner og benyttelse af radiokommunikation mellem ekspeditionens forskellige stationer og skibe. Imidlertid opstod der efter ekspeditionen faglig uenighed mellem Lauge Koch og en række danske geologer, der i de følgende år fyldte meget i dagspressen og som dels førte frem til en højesteretsdom, som delvist gav Lauge Koch ret, i 1938 og dels en årelang opsplitning af den danske geologiske forskning i Grønland.

Efter at Lauge Koch havde udarbejdet en omhyggeligt gennemtænkt plan til en detaljeret geografisk og naturhistorisk undersøgelse af det nordlige Østgrønland stod han i de følgende år som leder af og deltager i en række ekspeditioner der fik den allerstørste videnskabelige betydning. 1926–27 ledede han en ekspedition med hovedkvarter i den nyanlagte koloni Scoresbysund. Hans to medarbejdere foretog geologiske undersøgelser i det store fjordområde vest for kolonien, mens han selv efter at have lagt depoter ud i efteråret 1926 næste forår gennemførte en slæderejse i fjordkomplekserne nord herfor helt op til Danmarkshavn (77° n.b.). Han blev på denne tur klar over at det centrale Østgrønlands fjordområde gennemskar et stort aflejringsbassin som var blevet stærkt foldet i kaledonisk tid hvorved bjergarterne for en dels vedkommende var blevet omdannet til gnejser. 1929 genoptoges undersøgelserne i Østgrønland med en skibsekspedition til egnen mellem Davy sund og Sabine øen og 1930 til egnen mellem denne ø og Kong Oscars fjord. Disse meget udbytterige ekspeditioner, hvortil det også lykkedes Lauge Koch at skaffe betydelige private midler, blev fortsat med den omfattende treårsekspedition til Christian 10.s Land 1931–34 som finansieredes af Carlsbergfondet og af statsministeriet der bl.a. stillede to skibe til ekspeditionens rådighed, samt af privatpersoner. I dette stort anlagte og heldigt gennemførte undersøgelsesarbejde deltog et betydeligt antal danske og udenlandske kartografer, geologer, zoologer, botanikere og arkæologer. Der fandt overvintring sted gennem tre år mellem 1931 og 1934 på Ellaø og Eskimonæs samt 1932–33 tillige på Hochstetter Forland (Kulhus). Til kortlægningsarbejdet og den geologiske recognoscering anvendtes for første gang flyvemaskiner i Grønland idet marinen havde udlånt to Heinkel hydroplaner med besætning til ekspeditionen. Det store videnskabelige materiale der blev indsamlet på denne ligesom på de foregående ekspeditioner gav arbejde til et endnu større antal specialister, og resultaterne fylder talrige bind af Meddelelser om Grønland hvoraf flere bind omfatter meddelelserne fra treårsekspeditionen. Af særlig betydning blev fundene af nogle af de mest primitive og ældste firlemmede dyr i devone jordlag i Franz Joseph fjord. Fremhæves må endvidere at disse undersøgelser blev af betydning for udfaldet af Haagdommen 5.4.1933 hvorved nordmændenes okkupation af Nordøstgrønland i juni 1931 blev erklæret for retsstridig. I årene efter treårsekspeditionens afslutning fortsattes undersøgelserne i Østgrønland indtil de blev standset af 2. verdenskrigs udbrud.

Også ekspeditionen 1948, hvor man opdagede blyforekomsten ved Mestersvig, må tælle med blandt Kochs skelsættende rejser.

Laursen, Dan; Andersen, S. A.: Lauge Koch i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 4. februar 2026 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/Lauge_Koch

Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Den_danske_Tre%C3%A5rsekspedition_til_%C3%98stgr%C3%B8nland_1931-34

Ries, Christoffer Jacob: Retten, magten og æren. Lauge Koch sagen – en stridom Grønlands geologiske udforskning. København 2003. Lindhardt og Ringhof.