Arvid Högbom was born at Vännäs in Västerbotten County, Sweden. Högbom was a student at Uppsala University earning a Bachelor of Philosophy in 1880 and a Licentiate in philosophy in 1884. I

Högbom blev født i Västerbotten i Nordsverige. Han blev uddannet geolog fra Uppsala Universitet, hvor han i 1885 forsvarede sin doktorafhandling "Iakttagelser rörande Jemtlands glaciala geologi med inledande öfversigt af berggrunden". Han blev professor i Stockholm 1891, men vendte tilbage til Uppsala i 1896, hvor han var professor til han trak sig tilbage i 1922.

Han blev kendt for sin forskning i magmatisk differentation, som han udførte i mine0området i Gällivare.

I forbindelse med forskning i rapakivibjergarter definerede han begrebet subjotnisk.

I artiklen "Precambrian geology of Sweden" fra 1910 fremførte Högbom, at store dele af Sveriges overflade udgjordes af Det Subkambriske Peneplan.

Han krediteres for at have været den første, der forsøgte at beregne, hvor stor en stigning i atmosfærens kuldioksidindhold og dermed global temperaturstigning, der ville komme som en følge af brugen af fossile brændstoffer. Teorien var fremsat af den svenske kemiker og Nobelpristager Svante Arrhenius. Högbom konkluderede, at det ville tage meget lang tid!

Iakttagelser rörande Jemtlands glaciala geologi med inledande öfversigt af berggrunden (avhandling, Stockholm 1885)

Om sannolikheten för sekulära förändringar i atmosfärens kolsyrehalt (1894)

Geologisk beskrifning öfver Jämtlands län (1894, andra upplagan 1920)

Über das Nephelin-Syenitgebiet auf der Insel Aino (1895)

Om Ragundadalens geologi (1899)

Precambrian Geology of Sweden (1910)