Johan Georg Forchhammer var en slesvigsk-dansk geolog og kemiker. Hans store Betydning ligger i at han var den første, der gav en samlet fremstilling af de geologiske forhold i Danmark.
Forchhammer blev født i Husum 1794 og flyttede med familien til Tønder, da faderen blev leder af lærerseminariet der i 1803. Faderen underviste i og vakte børnenes interesse for naturhistorie. Efter faderens død i 1810 blev F. discipel på et apotek i Husum og studerede efterfølgende kemi og farmaci ved universtietet i Kiel 1815-1818. Han blev ansat som amanuensis hos prof. Pfaff, som udover pharmaci også underviste i kemi og fysik. Forchhammer fattede mere interesse for naturvidenskaben end for pharmacien og han startede her sin første mineralogiske samling. Han rejste til København i 1818 lokket af nogle usikre løfter om bl. a. at blive leder af et kommende gasværk her, men alle planer gik i vasken. Heldigvis fattede H. C. Ørsted sympati for den unge mand og fik udvirket, at han kunne deltage Ørsteds og L. Esmarks geologiske undersøgelser af Bornholms mineralske råstoffer i 1818-19. Udover at redde økonomien havde det den konsekvens, at Forchhammer rigtig fik smag for geologien, og det blev afgørende for hans fremtidige virke.
I 1820 forsvarede han sin doktordisputats om mangans kemi og forekomst i mineraler og ædelstene "De Mangano". Han fik et rejselegat og drog på en studierejse til England og Skotland, hvor han studerede de geologiske forhold, besøgte bjergværker og fabriksvirksomheder og desuden stiftede bekendtskab med flere af tidens fremtrædende naturvidenskabsmænd. Året efter gik turen til Færøerne, hvor han undersøgte øernes geologi og mineralrigdomme, især kullene. Efter hjemkomsten udkom han i 1824 med "Om Færøernes geognostiske Beskaffenhed". For at holde på ham i Danmark sørgede H. C. Ørsted for at få ham udnævnt til lektor i kemi og mineralogi ved Kbh.s univ. i 1823, og i 1829 blev han professor ved den nyoprettede polytekniske læreanstalt - en ansættelse, han forblev i til sin død, og ved Ørsteds død i 1851 overtog Forchhammer også posten som direktør for Læreanstalten. Lektorstillingen på universitetet blev i 1831 konverteret til et ekstraordinært professorat i mineralogi og geognosi. Med Forchhammers ansættelse blev geologi således for første gang i Danmark et selvstændigt fag. Som universitetslærer nød Forchhammer fortjent påskønnelse på grund hans elskværdige personlighed og hans forelæsninger, som blev holdt i et letforståeligt sprog og lyste af hans begejstring for videnskaben.
Som geolog var F. autodidakt, og hans mangel på viden om geologi og fossiler medførte, at han fremsatte en del fejlagtige teorier. Men han regnes på den anden side som en pioner indenfor biokemien, hvor hans største bidrag var anvendelsen af præcise analysemetoder for spormineraler i planteaske og havvand med henblik på at kortlægge grundstoffernes forekomst og kredsløb i naturen. Hans kemiske analyse af havvands bestanddele 1844-59, indsamlet af den danske og engelske marine, er et vigtigt pionerarbejde indenfor oceanografisk kemi, der gav international anerkendelse. I det hele taget opnåede Forchhammer stor anerkendelse og fik indtil flere ordner og titler, for sin kamp for naturvidenskabernes anerkendelser.
Forvaltningen af universitetets geologiske samlinger, som havde været styret af prof. G. Wad, blev efter dennes død i 1832 overladt til Forchhammer. Samlingerne var i en meget mangelfuld tilstand, men under Forchhammers styre blev de ordnet efter et videnskabeligt system og betydeligt forøgede, dels ved erhvervelser på hans mange rejser i ind- og udlandet og dels ved at hans private samling blev overdraget til univertitetet.
Forchhammers rejser rundt i landet og det dermed øgede kendskab til Danmarks geologi udmøntedes som nævnt dels i samlingernes vækst, men også i forskellige afhandlinger om Danmarks geologi, kulminerende i 1835 med den første udførlige beskrivelse af danmarks geologi "Danmarks geognostiske Forhold, forsaavidt som de ere afhængige af Dannelser, der ere afsluttede". Til trods for at Forchhammers modersmål var tysk, er den skrevet på dansk. Dette viser F.s interesse i at udbrede videnskabens resultater til det størst mulige publikum.
F. udbyggede og korrigerede sin viden om Danmarks geologi i årene efter 1835 og var to gange langt fremme med en udvidet udgave af sin Danmarks geologi, men opgav pga. et meget stort arbejdspres og manglende tid til fornyet feltarbejde.
Vi slutter med et citat fra Keld Milthers:
"For den, som i vore Dage stifter et flygtigt Bekendtskab med FORCHHAMMERS Teorier uden at trænge dybere ind i deres Sammenhæng, maa FORCHHAMMER let komme til at staa som en Fantast uden kritisk Sans. Hans Opfattelse er nemlig i Bund og Grund saa forskellig fra Nutidens Opfattelse, at hans blivend e Indsat s maa siges at ligge i de deskriptive Undersøgelser af næsten samtlige de Formationer, som i det hele taget kendes i Danmark. Derimod er hans Kombinationer af Iagttagelserne og de Slutninger, han drog deraf, i mange Tilfælde ikke blevet bestyrket, men tværtimod næsten alle forkastede af senere Tiders mangfoldige nye Undersøgelser.
Det er imidlertid ganske fejlagtigt at betegne FORCHHAMMER som Fantast. Vel havde han en overordentlig rig Kombinationsevne og en livlig videnskabelig Fantasi, men sætter man sig ind i Forgreningerne af hans Opfattelse af Forholdet mellem de mange geologiske Kendsgerninger, han har påavist, bliver man uvilkaarlig slaaet af den fine Sammenhæng, der er i.hans Forklaring. Det virker saa langt fra at være Fantasi, at det tværtimod fængsler Læseren ved den Naturlighed og Lethed, hvormed hans geologiske System forklarer de dengang kendte Forhold."
Dansk Biografisk Leksikon